Psykolog og forfatter og Kit Lisbeth Jensen

Privatpraktiserende psykolog Iben Szatkowski

Psykolog og ph.d.-studerende i Telepsykiatrisk Forskningsenhed

Af Kim Mathiasen, Iben Szatkowski og Kit Lisbeth Jensen

Selvom psykologien ikke længere kan påberåbe sig at være en ny videnskab og profession, er det alligevel en profession, der har været påvirket meget lidt af den teknologiske udvikling. Men tiderne er under forandring.

Mange digitale tilbud i forskellige anvendelser kommer i disse år på markedet.

Dansk Psykologforening udgav derfor i efteråret et sæt retningslinjer for teknologiunderstøttede psykologydelser.

Psykologiens udvikling
Udviklingen af psykologien er primært foregået som vidensudvikling, udvikling af forskningsmetodik samt af metoderne bag fagets professionelle udførelse – ikke gennem teknologiske værktøjer.

Selvom der anvendes skriveprogrammer, regneark, klinikprogrammer og andet, der støtter funktionerne omkring professionsudøvelsen har det indtil for nyligt stort set været forbeholdt testsoftware at integreres mere direkte i en egentlig psykologydelse.

Ved nærmere overvejelse kan det synes iøjnefaldende at netop et vidensfag som psykologi har været så relativt uberørt a
f de seneste tredive års revolution af, hvordan vi arbejder med og udveksler information.

Internettet ændrede ikke psykologien
Siden sir Berners-Lee opfandt world wide web i 1989 (det vi i hovedtræk i dag bare forstår som internettet), har det revolutioneret informationshåndtering lige så dybt og med mindst lige så gennemgribende konsekvenser som Gutenbergs trykpresse. Mange industrier er blevet revolutioneret af dette lige fra investeringsmarkeder og bankverdenen til postvæsenet, musikindustrien og nyhedsmedier. Der kan sågar argumenteres for, at internettet har ændret på verdenspolitikken.

Men på trods af dette, har psykologien altså stort set ikke været påvirket af internettet eller andre informationsbehandlingsteknologier. Det kan synes påfaldende, når det nu i høj grad netop er indsamling og analyse af information, der er fagets kerne. Denne omstændighed burde gøre faget til en oplagt kandidat til, hvad der på tech-sprog kaldes “disruption” – altså en gennemgribende forandring. Måske skyldes det, at selvom faget primært er et informationsfag og dermed burde være lige så påvirkeligt af informationsteknologi som lægefaget er af mekanisk teknologi, så bæres dets professionsudøvelse i meget høj grad af en personlig relation af meget privat karakter. Et forhold der sandsynligvis medfører, at der ses et vist forbehold overfor de nye teknologier.

Nye tider for brug af teknologi i psykologien
Men forandring er på vej. Omend der ikke ses tegn på samme gennemgribende revolution af psykologiens professionsudøvelse, som vi har set i andre fag, skaber de nye informationsteknologier nye muligheder for dets udfoldelse, og de er allerede igang med at blive taget i brug.

Der er ifølge rapporten, der i skrivende stund er under udarbejdelse af det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), over 60 digitale tilbud alene til angst og depression i Danmark. Hvis vi tæller alle app’s med til smartphones, er der tusindvis af tilbud.

Ukontrolleret Klondike
Langt de fleste af disse er der ingen regulering med, og mange er end ikke udarbejdet af psykologer eller andre relevante sundhedsfagligt uddannede personer. Fortsætter denne udvikling, risikerer vi, at denne ellers spændende udvikling, hvirvles ud i en Klondike-lignende tilstand hvor guldjagere af enhver art producerer myriader af apps og andre digitale tilbud med for lille faglig sikring af indhold, levering og evidens.

Retningslinjer er ventet
Derfor er de nye retningslinjer fra Psykologforeningen så vigtige. De kan bidrage til at sætte en fælles standard for hvilke faktorer, der som minimum bør være taget højde for, når man involverer sig i teknologiunderstøttede psykologydelser.

Under udarbejdelsen af retningslinjerne har Psykologforeningen søgt inspiration dels i de eksisterende nordiske retningslinjer for psykologarbejdet, dels i retningslinjerne for teknologiunderstøttede psykologydelser udarbejdet af den europæiske paraplyorganisation for de europæiske psykologforeninger EFPA, samt tilsvarende for den amerikanske psykologforening APA.

Retningslinjerne er forsøgt holdt så korte og læsbare som muligt, mens de samtidig dækker de væsentligste temaer, der gælder for teknologiunderstøttede psykologydelser. De skal ses i sammenhæng med retningslinjerne for det traditionelle psykologarbejde samt naturligvis gældende lovgivning på området i forhold til både psykologarbejdet, dataindsamling og dataopbevaring.

Gennemgang af retningslinjerne
Formålet med retningslinjerne er:

“at beskrive, hvilke overvejelser psykologen bør gøre, og hvilke kompetencer vedkommende bør besidde for at levere teknologiunderstøttede ydelser, samt for at sikre at leveringen af sådanne sker på etisk forsvarligt niveau” 

Læs retningslinjerne her

Det er således retningslinjernes opgave at hjælpe psykologen til at foretage de vigtigste overvejelser angående anvendelse af teknologi i sin praksis i relationen til en klient. Her anvendes begrebet klient bredt, således at det inkluderer enhver klient i den professionelle relation med psykologen uanset om denne angår individer, grupper af individer eller organisationer. Ligeledes omhandler retningslinjerne enhver teknologi eller psykologydelse i relation til klienten.

Retningslinjerne afgrænses ved det, at de ikke indeholder uddannende materiale i hverken lovgivning eller brugsanvisning for den enkelte teknologi.

Retningslinjerne er altså et hjælperedskab til psykologen, der i sin praksis ønsker at anvende teknologi, således at der er udstukket generelle retningslinjer for, hvordan denne praksis kan udføres sikkert og efter høj etisk standard.

Retningslinjerne for teknologiunderstøttede psykologydelser består af 6 afsnit, der behandler hver sit område.

Afsnit 1: Sikkerhed
Da det væsentligste i en klientrelation er klientens sikkerhed afspejles dette naturligvis ved, at første afsnit omhandler dette. Her gives retningslinjer for, hvordan identifikation af psykolog og klient skal klarlægges, for datasikkerhed og for løbende risikovurdering. På samme måde som vi har ansvaret i et klientforløb ved fremmøde, har vi ansvaret for forløbet når vi mødes på nettet. Offline arkiverer vi journalen i et brandsikkert arkivskab, låser kontordøren og sætter alarmen til. Samtalerne foregår for lukkede døre og vi ser til at vi undgår afbrydelser og indtræden af andre mennesker og vi monitorerer klientens tilstand og ændring.

Afsnit 2: Fortrolighed
Her behandles, hvordan fortrolighed mellem psykolog og klient etableres. Tavshedspligten regulerer vores arbejde online på samme måde som offline. Sundhedsloven og psykologloven er gældende også på nettet.

Afsnit 3: Information og samtykke
Retningslinjerne anviser i dette afsnit hvilken information, der mindst bør gives og hvordan samtykke bør indhentes fra klienten. Stort set samme procedure som offline. Den første samtale med ny klient indebærer gerne en dialog om rammen og målet for interventionen o.a.

Afsnit 4: Særlige geografiske forhold
Ved anvendelse af teknologi opstår nye muligheder for at psykologens ydelser kan krydse større afstande, hvilket også medfører, at det er vigtigt at være opmærksom på lovgivning i andre lande samt have skærpet opmærksomhed på kulturelle forskelle.

Afsnit 5: Levering af teknologiunderstøttede psykologydelser
Her beskrives nødvendighed af agtpågivenhed over for nye teknologier og særlig opmærksomhed på evidens for deres effektivitet og evt. negative effekter.

Afsnit 6: Uddannelse og kvalifikationer
Endelig udstikkes retningslinjer for hvilken uddannelse og hvilke kvalifikationer, der er nødvendige for psykologens anvendelse af teknologi i sin praksis.

Perspektiv
Der er internetbaserede behandlingsmetoder i gang flere steder. I Region Syddanmark leverer klinikken Internetpsykiatrien.dk internetbaseret kognitiv adfærdsterapi med støtte fra psykologer, ligesom der forskes i denne behandlingsform i forbindelse med helbredsangst i psykiatrien i Aarhus og angstlidelser både på Stolpegaarden i København og i Region Syddanmark. Desuden forskes i at kombinere anvendelse af behandlingsprogrammer med konsultationer ved fremmøde.

Endvidere bruger flere privatpraktiserende psykologer i stigende grad video som et tilbud til deres klienter og anonym chat anvendes flere steder til eksempelvis selvmordsforebyggelse, alkoholafhængighed og seksuelle overgreb.

Vi er på vej ind i en spændende tid, hvor psykologer med anvendelse af nye teknologier kan øge deres rækkevidde og bringe hjælp til flere uanset klienternes bopæl eller økonomi. En tid hvor faget har mulighed for at udvikle på sine metoder på baggrund af den indsigt, som arbejdet med nye teknologier giver, og hvor helt nye muligheder, vi endnu ikke har forestillet os, vil vise sig.

Anvendelse af teknologi i interventionsarbejdet udfordrer dog samtidig den vante omhu, integritet og det etiske kodeks. Derfor er det et lille, godt og vigtigt skridt, at der nu er kommet et sæt generelle retningslinjer for teknologiunderstøttede psykologydelser.