Kit Jensen. 2jpg

Psykolog, forfatter og initiativtager til klinikken Psykologonline Kit Lisbeth Jensen

Året var 1995 og en kollega fortalte mig, at hun ønskede at møde sine klienter via tekstbaseret terapi på internettet. Jeg var mere end skeptisk og tænkte, at det ikke kunne være muligt at etablere en terapeutisk relation med en klient, man ikke kan se eller høre. Dog var min nysgerrighed vækket, og sidenhen læste jeg, hvad jeg kunne finde af litteratur, der beskrev E-terapiens pro og con.

Relation på nettet
I 2009 deltog jeg i et 12 ugers onlinekursus ved Universitetet i Pennsylvania. 800 studerende fra hele verden fulgte psykolog Tal Ben Shahars video-forelæsninger. Vi blev fulgt af en mentor, og vi løste opgaver og diskuterede med hinanden i forskellige onlinegrupperum.  Jeg oplevede i løbet af de uger, at en relation på nettet havde de samme kvaliteter og ændringspotentiale som en relation ansigt til ansigt.  Det gav startskuddet til forberedelserne af min egen onlineklinik på nettet. Jeg tog kurser ved TeleMental Health Institute i USA. Kontaktede et IT-firma, der byggede min klinik, øvede mig på familie og venner, og i 2011 følte jeg mig klar til at møde mine første klienter i tekstbaseret rådgivning og terapi.

Spørgsmål søger svar
Under mine forberedelser havde jeg mange spørgsmål, og der var ikke mange svar at hente i Danmark. Svarene fik jeg hovedsagelig ved at se udover landegrænsen. Samtidig blev det tydelig, hvor langsomme psykologerne i Danmark var til at tage teknologi i brug i mødet med deres klienter. Jeg blev også opmærksom på, hvilke inter-nationale retningslinjer og lovkrav der skal følges, når psykologer tilbyder teknologibaserede psykologydelser.

Der er dog sket meget i Danmark i løbet af de sidste to år, både i offentlig og i privat regi. Der dukker fortsat nye onlinetilbud op som henvender sig til forskellige klientgrupper. I samme periode er henvendelser til min onlineklinik mangedoblet. Min bog Fra Offline til Online, internetbaseret rådgivning og terapi er udgivet både i Norge og Danmark, og jeg underviser på kursuset Kom godt i gang med E-terapi. Et kursus som er en del af Dansk Psykologforenings satsningsområde. Jeg har også deltaget på det første Task Force møde i EFPA’s regi.  EFPA er en sammenslutning af Europæiske psykologforeninger, der nu ønsker at gå ind i området med teknologi-baserede psykologydelser, både for at kortlægge og kvalificere området i Europa. Et spændende og vigtig arbejde.

Fra science fiction til mainstream
Ja, det går hurtig, og som en norsk kollega Svein Øverland udtalte for nogen tid siden, så er E-terapi ikke længere science fiction, det er mainstream. Og, i lighed med Svein, pioneren Azy Barak og psykolog Arne Repaal er jeg af den opfattelse, at psykologer har en særlig forpligtelse til at tage teknologi i brug i mødet med klienter, både fordi de er en faggruppe der har tillid i befolkningen, og fordi de er gode til at have etikken med i udøvelsen af deres profession, og ikke mindst fordi E-terapi kan være en hjælp for dem, der ikke vil, tør eller kan tage kontakt med det traditionelle sundhedsvæsen.

Sikker færdsel på internettet
Cyberspace er et broget landskab og præges af manglende ”spilleregler” for sikker færdsel. Det er derfor glædeligt, når psykologkollegaer og internetpsykiatrien sætter klientens datasikkerhed og fortrolighed i centrum. Der er desværre fortsat privatpraktiserende psykologer, der tilbyder deres ydelser på nettet uden at indfri klientens krav på fortrolighed. Ikke fordi de vil sætte sikkerheden på spil, men fordi de ikke ved, at de faktisk gør det.  Hvor mange er klar over, at almindelig mailkorrespondance er som at skrive postkort til sine klienter, eller at brugen af Skype og andre gratistjenester ”betales” med psykologens klientdata?

Privatpraktiserende psykologers udfordring er, at sikring af klientens fortrolighed kræver kommunikations-platforme, der er udviklet til formålet. Platforme der kræver samarbejde med IT-kyndige, og som derfor hurtig kan blive en kostbar affære for den enkelte psykolog. Det offentlige har som oftest både økonomi og tilgang til eksperterne, der giver større mulighed for udvikling af løsninger inden for de teknologibaserede ydelser. En anden udfordring er, at vi fortsat mangler formelle retningslinjer, der regulerer psykologens virke på nettet.  Det glædelige er, at Dansk Psykolog Forening lige nu er i gang med, og forhåbentligvis vil godkende, et udarbejdet forslag til retningslinjer for teknologibaserede psykologydelser på internettet.

Jeg møder klienter i tekstbaseret og videobaseret terapi. Samtalerne foregår på kommunikationsplatforme, der er særlig udviklet til formålet. Og vel vidende at ingenting er 100 procent sikkert på nettet er der en forpligtelse til optimal sikkerhed. På samme måde som færdsel på vore veje er risikofyldt og kræver årvågenhed, sikkerhedssele og gode bremser, så kræver færdsel på internettet andre sikkerhedsforanstaltninger. Vi ved, at færdsel kan være risikofyldt, men det betyder jo ikke, at vi standser al færdsel, hverken på vore veje eller på internettet. Det vil derfor altid være en etisk afvejning mellem at være tilgængelig for et menneske med ondt i livet eller udelukke muligheden for hjælp.

Fra snakkekur til skrivekur
Det at møde klienter i fraværet av visuelle og auditive holdepunkter betyder tilstedeværelse i tekstbaserede holdepunkter. En kommunikationsform, der egner sig godt for mennesker, der kan lide at udtrykke sig via det skrevne ord. Der er klienter, hvor tavsheden kan ”runge” i terapirummet, men som legende let nedskriver sine tanker, følelser og handlinger. ”Skrivekuren” erstatter ”snakkekuren”. Problemerne eksternaliseres og bliver håndterbare på en måde, der hjælper klienten til bearbejdelse, selvindsigt og et større handlingsrepertoire. Det at skrive sig igennem og ud af psykiske vanskeligheder er en velkendt behandlingsform, og der findes efterhånden god forskning på skriftsprogets terapeutiske effekt.

Klienten har magten
Det at møde sin psykolog på nettet kan imidlertid opleves som mere uforpligtende, og selv om onlineforløb er af kortere varighed end standard terapi, oplever psykologer på nettet ”onesession” forløb. Det kan det være mange årsager til. Henvendelsen kan være motiveret af nysgerrighed, eller klienten ”shopper” lidt rundt og har måske kontakt med flere behandlere på samme tid. Det kan være manglende forventningsafklaring, eller psykologen har ikke evnet at etablere en begyndende relation i det første møde, eller er gået for hurtig frem, eller klienten oplevede ikke tekst- eller videosamtale som nyttig. Det kan også være den ene samtale var tilstrækkelig. Men, det der er fælles er, at vi ikke ved, hvad årsagen er til at klienten ikke ”møder” op igen. Psykologen skal derfor kunne rumme, ”ikke at vide”.  Klienten har magten og kan ved et lille klik på tasten være væk.  Det er også ok, for hvis samtalen ikke har været til hjælp, eller der er andre forhold, som har forårsaget et ”drop out”, så skal klientens valg og frie vilje respekteres.

Jeg har gennem årene mødt flere i ”onesession”-terapi uden at vide, om samtalen var hjælpsom.  Jeg har også mødt mange, der har følt sig hjulpet af to, tre samtaler. Min erfaring er dog, at forløb der varer fra fem til syv samtaler er forløb, hvor klienten oplever den bedste hjælp og er kommet igennem og ud af det, der var svært.  Hvad er det så, der kendetegner problematikkerne hos dem, som ønsker at møde mig på nettet? Måske vil det overraske nogen, måske ikke, men dem, der kontakter mig har ofte knas i relationerne og ønsker hjælp til at løse de udfordringer, det giver dem i hverdagen. Konflikter og oplevelsen af manglende støtte og forståelse vækker bekymringer og stor emotionel smerte hos mange. Andre igen oplever skam og skyld, når livet ikke fungerer og føler derfor en større tryghed, når psykologsamtalerne foregår hjemme fra egen stue, enten i tekst eller på videoskærmen.

Samarbejde sætter klienten i centrum
I arbejdet med at fremme brugen af teknologibaserede psykologydelser ønsker jeg et større samarbejde mellem offentlige og private aktører. Min drøm er, at psykologer på nettet kan etablere samarbejdsaftaler med kommuner, institutioner, forsikringsselskaber og organisationer. Det er så mange mennesker, der ikke får den hjælp, de har brug for, enten fordi de ikke vover at møde op hos den lokale psykolog eller ikke har penge til samtaler, eller fordi der mangler psykologer, eller fordi der mangler psykologer med viden på særlige områder. Det at indgå i forskellige samarbejdsaftaler ville derfor give flere mulighed for hurtigere hjælp, uanset hvor de fysisk befinder sig og når de har brug for det. Det kan give en større lighed i sundhedsydelserne, hvis hjælpen bliver uafhængig af ens adresse.

Jeg ser min onlineklinik som en forebyggende foranstaltning. En klinik der tilbyder hjælp før problematikken bliver for fastlåst og uoverskuelig for den enkelte. Det er også baggrunden for, at jeg tænker, der er behov for både et offentlig og privat sundhedstilbud og et samarbejde mellem de to aktører. Hos mig er der ingen krav om en henvisning eller diagnose, og det bedste er, når jeg kan være en hjælp før problemerne udvikler sig så store, at de resulterer i en diagnose.  Jeg tænker, der er en menneskelig og samfundsmæssig gevinst i at tilbyde borgere hurtig hjælp på internettet. I fx USA er der flere institutioner, som køber psykologtimer i en onlineklinik for på den måde at tilbyde muligheden for hurtig hjælp. Forsikringsselskaber giver også sine forsikringstagere denne mulighed. Måske en idé der kan udvikles her i Danmark?

For dem der ikke har et andet sted at gå hen
Personer der kontakter mig, betaler selv for deres samtaler, men mange der ude har ikke økonomi til psykologsamtaler. Vi lever i en tid, hvor presset på det enkelte menneske er stort, og vores sundhedstilstand er bundet op på uddannelse, levevilkår og hvor man bor. Er det dette skæve samfund, vi vil have?  Eller kan hjælp på internettet blive et sundhedstilbud, som kan være med til at udligne noget af skævheden? Måske, men det kræver at min drøm går i opfyldelse, først et samarbejde mellem private og offentlige sundhedstilbud, dernæst at nogle ser værdien i, og ønsker at betale for, internetbaserede psykologsamtaler. Vil det kunne nytte noget? Ja, fordi jeg tror, det er mange, som sidder der ude og ikke kan, vil eller tør tage kontakt med det traditionelle sundhedsvæsen, og internetbaserede psykologklinikker kan derfor være en hjælp for dem, der ikke har et andet sted at gå hen.

De bedste hilsner fra
Kit Lisbeth Jensen
Psykolog og specialist i klinisk psykologi
www.psykologonline.net
www.psychcon.eu