Kit Jensen. 2jpg

Psykolog, forfatter og initiativtager til klinikken Psykologonline Kit Lisbeth Jensen

Litteraturen om ændringer i terapi lægger vægt på kvaliteten af relationen mellem psykolog og klient. Og forskningen i hvilke psykologiske metoder, der fungerer bedst for bestemte klienter og særlige psykologiske problemstillinger viser betydningen af en god arbejdsalliance i forhold til behandlingseffekten.

Spørgsmålet er derfor: Hvordan kan vi etablere en relation til et menneske, vi ikke ser og hører? Hvordan bliver ordene vi skriver, formidlere af følelser, pauser, mimik og kropssprog? Er det muligt at erstatte kropssproget og den ordløse kommunikationen med tekstbaserede holdepunkter?

Freud skrev også med patienterne
Det at skrive sig igennem og ud af sine vanskeligheder er et anerkendt terapeutisk værktøj. Hvor traditionel terapi er en ”snakkekur” bliver tekstbaseret terapi en ”skrivekur”.

Mange tror, at tekstbaseret terapi er en forholdsvis ny behandlingsform, men faktisk var Sigmund Freud den første, der mødte sine patienter i det skrevne ord. Flere af hans terapiforløb foregik udelukkende via brevudveksling mellem ham og hans patienter.

Et andet interessant forhold i denne sammenhæng er, at i den traditionelle psykoanalyse sidder psykologen altid uden for patientens synsvinkel, uden at se og faktisk uden at sige særlig meget. Det er patientens egne associationer, der er det ændringsskabende element, og det minder meget om det, der sker, når ordene kommer via tastetryk på computeren.

Hvem egner E-terapi sig for?
Tekstbaseret terapi er egnet til dem, der kan lide at udtrykke sig skriftligt. Han eller hun kan i fred og ro sidde derhjemme og måske for første gang i sit liv sætte ord på dét, der gør så ondt og vækker så meget skam. Det er nemmere at fortælle, når psykologen ikke er til stede i rummet. Det føles trygt, og det er lettere at åbne sig op, når fingrene løber over tastaturet hjemme i sin egen stue.

Den fysiske afstand skaber modet til at dele og tiden til at fordybe sig og reflektere over tingene i sit eget tempo. Derhjemme er der ingen psykolog, som siger, at tiden er gået for i dag, eller som er umulig at få fat i udenfor kontortid.

Du og jeg
Det er tre fænomener på spil, når terapien foregår på nettet. Det første er dét psykologen og klienten forventer, ønsker eller tænker om hinanden. Det levendegør teksten. Det andet er tekstbaseret bonding, hvor teksten udvikler relationen og de skrevne ord bliver udtryk for dig og mig. Det tredje opstår, fordi psykologen og klienten ikke ser og hører hinanden, hvilket fører til en mere åbenhjertig og ærlig samtale.

Fænomenerne kan samlet udtrykkes som:

Du møder mig i ordene mine, uden at se mig, uden at høre mig. Og alligevel føler jeg, du både ser, lytter og forstår. Du er den usynlige hånd, der tager min og siger: ”Kom. Du kan klare det her.

Fordi tekstbaserede samtaler er mere ærlige og åbenhjertige end traditionelle psykologsamtaler, viser forskning og erfaring, at terapiforløbet på nettet som oftest er af kortere varighed.

Erfaringer fra praksis
Nu har jeg i mange år mødt klienter i tekstbaseret terapi, og jeg har samlet nogle praksiserfaringer. Erfaringerne er i overensstemmelse med international forskning og erfaring på området.

Jeg har oplevet mange vellykkede terapiforløb og kan se nogle fællestræk. De har alle haft en varighed af fem til syv samtaler. Opgaver og udfordringer er blevet modtaget positivt og gennemført mellem samtalerne. Og jeg har kunnet fornemme en gryende relation allerede efter den første kontakt.

Det sorte hul
Jeg har oplevet dem, der har mødt mig én eller to ganger og vupti, så er de væk igen. Det at være psykolog handler i stor grad om kunsten at “ikke vide” og som psykolog på nettet i endda i endnu højere grad, for her er klienten væk med et tryk på en tast.

Samtaler på nettet er mere uforpligtende end samtaler ansigt til ansigt, og hvis jeg ikke har evnet at møde personen så han eller hun føler sig forstået og anerkendt, så “ser” jeg dem ikke igen. Nogen kan selvfølgelig være drevet af nysgerrighed og vil lige prøve, hvad det er for noget. Andre kan have kommet lidt videre med en eller to samtaler og har fået modet til at kontakte den lokale psykolog.

Det kan være mange grunde til, at nogle ikke vender tilbage og dette skal jeg som fagperson kunne håndtere. Det er kunsten at ikke vide. Eller som nogle teoretikere kalder det: “det sorte hul”.

Jeg kunne dog ønske en noget større tålmodighed hos klienten. Det tager lidt tid at etablere den nødvendige arbejdsalliance, og nogle kan have forventninger om at der opnås en effekt allerede efter første kontakt.

Jeg ved ikke, måske har jeg også i nogle tilfælde gået for hurtig frem. En udfordring, både offline og online er jo som kendt, at møde klienten, der hvor klienten er.

Fra offline til online
Jeg vil gerne afslutte med følgende påstand: Relationer offline = relationer online, samt benytte lejligheden til at ønske jer alle en god dag med en lille tekst fra min bog “Fra Offline til Online”:

Jeg har booket en tid hos en psykolog på nettet. Klokken er snart fem og jeg skal logge ind. Fornemmer sommerfuglene i maven. Jeg er nervøs, men glæder mig lidt. I tre år har jeg gået alene med det her, og ikke haft modet til at søge hjælp. Jeg ved jeg har social angst og bare tanken på at se en psykolog i øjnene ryster mig. I dag tør jeg. Hun kan ikke se at jeg ryster og ikke magter at se på hende. Nu logger jeg ind.  Jeg vil fortælle hende det jeg ikke har våget at fortælle nogen anden.”
(Frit oversat Jensen 2014)

De bedste hilsner fra

Kit Lisbeth Jensen
Psykolog og specialist i klinisk psykologi
www.psykologonline.net
www.psychcon.eu