????????????????????????????????????

Cand.mag., sygeplejerske og ph.d.-studerende Lone Fisker, Psykiatrien i Region Syddanmark

Siden august 2015 har Psykiatrien i Region Syddanmark kørt et forskningsprojekt om brug og implementering af videokonsultationer i gerontopsykiatrien. Projektet er startet op i to gerontopsykiatriske teams, og det forventes, at deltagelse i projektet skal tilbydes i yderligere et team indenfor kort tid.

Patienter fra 65 år og opefter med let til moderat depression har mulighed for at deltage i forskningsprojektet. Projektet udføres som et ph.d. projekt og er en del af MasterMind projektet, et igangværende EU-projekt med 23 partnere i 11 lande, og hvor fokus er på brug af telepsykiatri hos patienter med depression.

Min baggrund for projektet
Jeg har via mit tidligere arbejde som sygeplejerske og min uddannelse som cand.mag. i historie haft stor interesse i udviklingen indenfor sundhedssystemet. I mit kliniske arbejde har jeg oplevet implementering af ny teknologi og de udfordringer, der samtidig følger med, når det skal være en del af hverdagen. Baggrunden for forskningsprojektet er dels min interesse i området, dels den politiske handlingsplan, hvor telemedicin skal være en integreret del af det fremtidige danske sundhedssystem.

Et stigende antal ældre med depression i kombination med mangel på speciallæger og et politisk mål om øget ambulant behandling, gør det aktuelt at undersøge muligheder og udfordringer i brugen af videokonsultationer. De første resultater fra projektet forventes klar i løbet af foråret 2017, medens de endelige resultater er færdige i oktober 2018.

Videokonsultationer gør højt specialiseret behandling i eget hjem mulig
Mange ældre med depression behandles ambulant i gerontopsykiatriske teams, enten i patientens eget hjem eller ved at patienten møder op i lokalpsykiatrien. Sygeplejersker kører som regel ud til de enkelte patienter, medens lægesamtaler som oftest foregår ambulant, ved at patienterne møder op i de lokalpsykiatriske centre eller på sygehusene.

Videokonsultationer giver mulighed for, at patienten kan modtage højt specialiseret ambulant behandling i eget hjem, idet videokonsultationerne kan bruges både i terapeutiske samtaler, i forbindelse med medicinregulering eller behandlingsændringer samt i opfølgning og afklaring af akutte problemer.

Et ofte stillet spørgsmål er de praktiske ting omkring teknikken. Når en patient har sagt ja til at deltage i forskningsprojektet, så installeres der en brugeradgang til videokonsultationer på patientens egen PC eller iPad, enten af patienten selv eller med hjælp af personalet. Der er løbende back up i tilfælde af tekniske udfordringer.

Der er nu mulighed for kontakt med den behandlende læge via video ligesom nogle af sygeplejerskens hjemmebesøg kan erstattes med videokontakt. Fordelene er, at patienten kan have oftere kontakt med behandlere, og for både patient og personale giver det mulighed for at spare transport.

Forskning kan styrke evidensen i forbindelse med implementering
Anvendelse af videokonsultationer i forbindelse med hjemmebehandling er forholdsvis nyt indenfor psykiatrien i Danmark, og der eksisterer meget sparsom dansk forskning på området. Fra udenlandske studier ved man, at brug af video i kontakten mellem patient og behandler kan give samme kliniske effekt som face to face kontakter, og at patienter foretrækker telepsykiatrisk kontakt fremfor lange ventetider og afstande. Der er listet en række af disse studier i bunden af dette indlæg.

Resultaterne peger samtidig på en række organisatoriske og tekniske udfordringer samt spørgsmål om, hvorvidt brug af video kan påvirke normal interaktion mellem patient og behandler.  Foreløbige resultater tyder desuden på, at der mangler accept af metoden hos både patienter og personale.

Implementering af ny teknologi i et behandlingsforløb involverer mange parter. Derfor er fokus i forskningsprojektet rettet mod en undersøgelse af, hvordan både patienter, behandlere og ledelse oplever brugen og implementeringen af videokonsultationer. Hensigten er at finde frem til de udfordringer, der er i forbindelse med implementering af videoteknologi i patient-behandlerkonsultationer.

Vi prøver at finde svar på spørgsmål som: I hvilke sammenhænge vil det være optimalt at anvende videokonsultationer, og hvor er der eventuelle begrænsninger? Er der forskel på patienternes og personalets vurdering af brugbarhed og tilfredshed med videokonsultationer? Hvordan opleves de ændrede arbejdsgange og kommunikationsmåder for behandlere?

I projektet indgår både kvantitative data i form af spørgeskemabesvarelser og kvalitative data i form af interview med patienter, personale og ledelse. Resultaterne skal være med til at danne baggrund for, hvordan fremtidens telepsykiatriske tilbud kan udvikles og implementeres hos ældre patienter med mild til moderat depression.

Interventionen tilpasses den kliniske hverdag i de enkelte teams
Et væsentligt aspekt i projektet er individuelt tilpassede modeller. Interventionen forsøges i høj grad tilpasset de nuværende arbejdsgange. Som følge heraf bruges videokonsultationer ikke i samme omfang mellem de samme grupper.

I ét team foretrækker man at bruge videoen i nogle af samtalerne mellem læge og patient medens man i et andet i højere grad bruger kommunikationsmåden i kontakten mellem sygeplejerske og patient.

Patienten vælger i samarbejde med sine behandlere i hvilke situationer og hvor ofte videoen skal medinddrages. Når der satses på forskellige implementeringsstrategier, er det fordi videokonsultationer er et add on eller et supplement og ikke en erstatning for de nuværende behandlingsmåder. Samtidig skabes der herved mulighed for at få implementeringen belyst fra flere synsvinkler.

På længere sigt kan optimal implementering af videokonsultationer være med til at sikre en bedre kvalitet i behandlingen, idet der skabes mulighed for oftere og hurtigere kontakt. Transporttid mindskes, hvilket også kan sikre bedre udnyttelse af personaleressourcer.

Hvad viser de nuværende resultater fra projektet
Indførelse af ny teknologi kræver tilvænning fra både patienternes side og fra personalets side. Der skal laves om på den måde man udøver og modtager en sundhedsydelse, og det kræver omlægning af arbejdsgange, en anden tænkning omkring patienten og nye roller. Der er uden tvivl en tilvænningstid til ny teknologi for både patienter og personale, idet der ikke blot er tale om tekniske og organisatoriske udfordringer, men også om en ændring af en eksisterende arbejdskultur og tradition, hvor nærhedsprincippet har været afgørende.

Positive erfaringer indtil videre
De første erfaringer med at bruge videokonsultationer er generelt meget positive. Et ofte stillet spørgsmål er, om man med videokonsultationer kan opnå den samme kontakt med patienten som ved face to face kontakt. På trods af mangel på fysisk tilstedeværelse, tyder foreløbige tilbagemeldinger fra patienter på, at de ikke oplever mangler i kontaktmåden. Tværtimod opleves det af mange som en mere afslappet måde, fordi man befinder sig i vante omgivelser og i højere grad undgår patientrollen, men oplever et mere ligeværdigt samarbejde og ansvar.

Desuden opleves det som positivt, at man er fri for transport og ventetid. Patienterne giver udtryk for, at man ofte går mere direkte til ”sagen” i videokonsultationer, og at de oplever det som meget professionelt. Samtidig viser de første tilbagemeldinger, at det er vigtigt for både patient og behandler, at der har været face to face kontakt inden den første videokonsultation.

Artikler der omhandler resultater og problemstillinger omkring videokonsultationer

  • Doze, S., Simpson, J., Hailey, D., Jacobs, P. Evaluation of a telepsychiatry pilot project. Edmonton: Alberta Heritage Foundation for Mecical Research. 1997.
  • Ebert, DD., Berking, M., Cuijpers, P., Lehr, D., Pörtner, M., Baumeister, H. Increasing the acceptance of internet-based mental health interventions in primary care patients with depressive symptoms. A randomized controlled trial. J Affect Disord. Feb 2;176C:9-17, 2015.
  • Elbert, NJ., van Os-Medendorp, H., van Renselaar, W., Ekeland, AG., Hakkaart-van Roijen, L., Raat, H., Nijsten, TE., Pasmans, SG. Effectiveness and cost-effectiveness of ehealth interventions in somatic diseases: a systematic review of systematic reviews and meta-analyses. J Med Internet Res Apr 16;16(4):e110. 2014.
  • Fortney, JC., Maciejewski, ML., Tripathi, SP., Deen, TL., Pyne, JM. A Budget Impact Analysis of Telemedicin-based Collaborative Care for Depression. Medical Care, 49(9). 2011:872-80, 2011.
  • Free, C., Philips, G., Watson, L., Galli, L., Felix, L., Edwards, P., Patel, V., Haines, A. The effectiveness of mobile-health technologies to improve health care service delivery processes: a systematic review and meta-analysis. PLOS Medicine, jan 15, 2013.
  • May, CR., Ellis, NT, Atkinson, T., Gask, L., Mair, F., Smith, C. Psychiatry by videophone: a trial service in north west England. Stud Health Technol Inform. 1999;68:207-10. 1999.
  • Proctor, E., Silmere, H., Raghavan, R., Hovmand, P., Aarons, G., Bunger, A. et al. Outcomes for Implementation Research: Conceptual Distinctions, Measurement Challenges, and Research Agenda. Administration and Policy in Mental Health. 38(2):65-76, 2011.
  • Richardson, LK., Frueh, BC., Grubaugh, AL., Egede, L., Elhai, JD. Current directions in videoconferencing tele-mental health research. Clinical Psychology (New York). 2009:16, 323-38.
  • Shore, J.H. Telepsychiatry: Videoconferencing in the Delivery of Psychiatric Care. The American Journal of Psychiatry. 2013:170(3), 256-62. 2013.
  • Simon, GE., Ludman, EJ., Tutty, S., Operskalski, B., Von Korff, M. Telephone psychotherapy and telephone care management for primary care patients starting antidepressant treatment: a randomized controlled trial. JAMA, Aug 25;292(8):935-42. 2004.
  • Simpson, J., Doze, S., Urness, D., Hailey, D., Jacobs, P. Evaluation of a routine telepsychiatry service. J Telemed Telecare. 7(2):90-8, 2001.
  • Simpson, J., Doze, S., Urness, D., Hailey, D., Jacobs, P. Telepsychiatry as a routine service–the perspective of the patient. J Telemed Telecare. 2001:7(3):155-60. 2001.
  • Valdagno, M., Goracci, A., di Volo, S., Fagiolini, A. Telepsychiatry: New Perspectives and open issues. CNS Spectrums, 1-3. 2014.
  • Van den Berg, N., Grabe, H.-J., Baumeister, S.E,. Freyberger, H.J., Hoffmann, W. A telephone- and text-message based telemedical care concept for patients with mental health disorders – study protocol for a randomized, controlled study design. BMC Psychiatry 11:30, February, 2011.
  • Warmerdam, L., van Straten, A., Twisk, J., Riper, H., Cuijpers, P. Internet-Based Treatment for Adults with Depressive Symptoms: Randomized Controlled Trial. Journal of Medical Internet Research, 10(4), e44. 2008.